Gode råd og regler til Fitness
Ryd vægtskiver, håndvægte og kabelgreb op efter dig selv.
Sæt dem venligst HELT på plads, så alle medlemmer kan finde tingene, hvor de ”plejer” at være.
Hav respekt for maskiner, håndvægte og kabler
Vi ved godt, at det hele er tungt, når man træner – men tingene holder MEGET længere, hvis vi alle sammen ikke KASTER håndvægtene fra os eller smadrer kabelskiverne sammen eller taber stængerne fra 2 meters højde
Træn i rent træningstøj
Hvis dit tøj lugter, så lugter det endnu værre, når du begynder at svede. Det er ofte til gene for de andre medlemmer i centeret. Det er også en god idé, at din krop er nogenlunde ren. Rent træningstøj kan ikke kompensere for ildelugtende kropssved efter en lang dag på fx et fysisk krævende arbejde. Rexona er din ven
Træn i indendørs sko
Vi vil gerne have et rent center, derfor er det et must, at du altid træner i indendørs sko
Husk et sved-håndklæde
Sved og gnidninger slider på sæderne, derfor er det rart, at du medbringer eget sved-håndklæde, som du placerer på sædet
Tør maskinen/bænken af efter brug
Selvom du evt. har svedhåndklæde i brug, så kommer der ofte sved på sæderne alligevel. Det er rigtig rart for den næste, at der ikke er efterladt sved eller hårvoks, efter du har brugt maskinen eller bænken
Husk vand under træning
Vi vil så gerne have at du får en god træning, og hvis du er dehydreret, så kan du både blive svimmel og få kvalme – og derudover får du mindre pump i dine muskler, hvis du ikke får nok vand før, under og efter træning
Respekter hinanden
Spørg pænt om ”der er nogen, der kører her”, når centeret er fyldt. Det skaber god stemning og atmosfære, at man ikke bare ”tager” en maskine et andet medlem har i brug under fx superset el lign.
Hold din telefon væk fra gulvet eller andre udsatte steder i centeret
Det er ret smart at have sit program, stopur osv. på sin telefon, men risikoen for, at den går i stykker er enorm, når du efterlader den på gulvet eller på en bænk.
Hverken centeret eller det medlem, der ved et uheld ødelægger din telefon kan holdes ansvarlig for skaden. Køb i stedet et armbånd eller mavebånd til din telefon
Lås dine ting inde i et skab
Så undgår du tyveri af dine ejendele.
Børn i centeret
Børn hører i bund og grund ikke til i et fitnesscenter, men vi forstår godt, at det kan være svært at få passet lille Ole - og at du har brug for at træne. Hav derfor altid underholdning med til dit barn og lidt at spise.
Dit barn må IKKE være i træningsarealet af sikkerhedsmæssige hensyn og af hensyn til de andre medlemmer, som er her for at træne og ikke for at holde øje med om de svinger en håndvægt ind i et barn, der kommer farende. Din barn må gerne sidde i vores caféområde. På den måde kan dit barn se dig mens du træner.
Rigtig god træning
Mange hilsner fra
Kastrup Fitness